"Lily & Madeleines rene, sømløse harmonier er ørenfryd hele vejen igennem, og heldigvis er en god del af sangene skrevet med Kenny Childers fine nok til at yde sødmen i stemmerne retfærdighed. Mest uforglemmelige er 'Cabin Fever' og 'Peppermint Candy'. 'Cabin Fever' har lidt ekstra rusk, og det er noget, der klæder de drømmende, renfærdige vokaler, hvor melankolien driver nok så yndefuldt ned ad væggene, mens man ser sommerhippiepiger med folkemusik og blomster i håret danse forbi sine øjne. Folkemusikkens arv optræder i mange nutidige gevandter. Nogle af de mest inciterende tilhører teenagepigerne Lily & Madeleine".