Bøger / faglitteratur / kogebøger

Funky hverdagsmad


Beskrivelse


Inspiration til hverdagsmad, med nye retter og opdaterede udgaver af nogle af de klassiske.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2009

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 17. aug. 2009

En inspirerende kogebog til alle os, der ikke lige ved, hvad vi skal lave til aftensmad. Der er hjælp at hente i denne fusionskogebog.

Endnu en kogebog, der dog skiller sig lidt ud fra mængden - på trods af det drejer sig om hverdagsmad. Den er (lidt for) farverig og kan derfor nogle steder være noget uoverskuelig pga. de mange skrift- og baggrundsfarver. Indholdsfortegnelsen er ugedagene og derfor ikke særlig anvendelig, da alle retterne kan bruges alle dage (hvad forfatterne dog også nævner i deres forord). Personligt synes jeg en af bogens stærkeste sider er det funky forrådskammer. Der er opskrifter på dressinger, olier, tapenader osv. med henvisninger til hvilke retter, de kan bruges til og ikke mindst, hvor længe de kan holde sig - og hvor. Opskrifterne er inspirerende og spænder vidt. De almindelige frikadeller og medisteren får et ekstra pift, og de flotte fotos af de færdige retter er virkelig indbydende. Bagest i bogen er et udmærket alfabetisk register. Ingredienserne kan for de flestes vedkommende fås i velassorterede supermarkeder.

Charlotte Hedeman Guéniau, der står for brugskunstfirmaet Rice, har tidligere udgivet en køkkenskriverbog om skrubber: Skrub á, 2001. Kokken og foodstylisten Carsten Kyster har tidligere bl.a. lavet en kogebog for børn: Harrys køkken, 2006.

En flot fusionskogebog med mange gode og nye idéer, hvor der dog mangler en ordentlig indholdsfortegnelse, og hvor man ikke havde behøvet at vise, at man mestrer hele farvepaletten.