Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Funky - nyt nummer


Beskrivelse


Bandet kunne godt bruge endnu en sanger, så de kan synge flerstemmigt. Den nye pige i klassen synger fantastisk, men der er jalousi i luften. Ikke alle synes, at den nye pige passer ind i bandet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2013

af

af

Jesper Holtoug

d. 28. feb. 2013

Seriestarter for tweens, der gerne vil læse om det at spille i band kombineret med lidt stilfærdig kærlighed. Let at læse og med piger og drenge i 9-12 års alderen som primær målgruppe.

I den første bog i serien om bandet "Funky" præsenteres de fem hovedpersoner og deres indbyrdes relationer. Fortælleren er guitaristen Nico, der tidligere har været kæreste med gruppens sanger, Kira. Nu er det imidlertid klassens nye elev, Farida, som får Nicos hjerte til at banke hurtigt. Hun ser dejlig ud og så viser det sig, at hun synger fantastisk. Hun er et oplagt nyt medlem i bandet - hvis det altså ikke lige var fordi Kira synes, at det er en virkelig skidt idé. Fortællingen er sprogligt og indholdsmæssigt let at gå til, og de mange realistiske og ganske tidstypiske stregtegninger letter læseprocessen yderligere.

Der findes overordentligt mange bøger for aldersgruppen om forelskelse og jalousi, fx serien Zoom ind. Kombinationen af band og forelskelse findes også i Camilla Wandahls Drengekaos fra 2011, men denne er meget længere og noget sværere.

Der er her tale om en gedigen gang kærligheds-underholdning uden større dybder, men med en sød, enkel og absolut identificerbar handling. Lige i øjet for de 9-12-årige, der selv spiller i børneband.