Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Funky - totalt sejt


Beskrivelse


Bandet "Funky" skal til prøve i en talentkonkurrence. Bandet betyder alt for de fem medlemmer. Yrsa og Umar øver sig, for bas og trommer må svinge sammen. Yrsa er forelsket i Umar. Han betyder meget for hende og hjælper, da Yrsa har det svært hjemme hos sin mor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 17. okt. 2013

2. bog i Ps-serien Funky. Bogen kan man læse uafhængig af 1. bog. Til frilæsning fra 3. klasse/ 9 år/ lix 10.

Serien drejer sig om venskab, forelskelse og 5 børns indbyrdes forhold og samvær omkring deres band "Funky", der betyder alt for gruppen. Det er emner, der optager de fleste børn fra 9 år. De vil let kunne identificere sig med drømmen om at blive berømte, være med i et talentshow på tv og samtidig være forelsket. I dette bind er synsvinklen lagt hos trommeslageren Yrsa, der ikke altid har det let hjemme hos sin alkoholiske mor. Hun svigter Yrsa, der forsøger at skjule og dække over problemet. Bandet "Funky" skal til prøve i en talentkonkurrence, og det er totalt sejt. Nu må de øve ekstra. Yrsa og Umar øver sig, for bas og trommer må svinge sammen. Yrsa er forelsket i Umar. Han betyder meget for Yrsa og er hendes bedste ven. Måske er de kærester? Teksten bevæger sig således i et nutidigt univers. Den er letlæst og læsepædagogisk bearbejdet, placeret med en åben sats øverst på de fleste opslag. Illustrationerne understøtter og udvider teksten. Omslaget viser tre fra bandet, med Yrsa placeret under en stor stjerne med trommesættet i centrum. Sproget er kvikt og nutidigt.

Ligner Nyt nummer, der var første bind i serien om bandet "Funky".

Bogen er letlæst og en super frilæsningsbog, der vil blive rift om at kunne låne. Indholdet er nutidigt og har drømmen om berømmelse og forelskelse som gennemgående temaer. Samtidig bliver man bevidst om børns ulige vilkår.