Bøger / skønlitteratur til børn

Futte og den gigantiske gulerod


Beskrivelse


Billedbog. Vennerne Futte og Mini arbejder sammen for at dyrke den flotteste grøntsag til den årlige konkurrence i Kanindalen. Resultatet er en kæmpestor gulerod. Men alle de andre grøntsager er jo lige så smukke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2009

af

af

Ulla Møller

d. 23. apr. 2009

Børn i 3-6-årsalderen, der har oplevet glæden ved at få ting til at gro og ved at nyde lækre grøntsager af egen avl vil nikke genkendende til kaninerne Futte og Minis anstrengelser med at fremavle Kanindalens flotteste gulerod. Andre får lyst til at få jord under neglene.

Det er det belgiske makkerpars danske debut. Sammen har de skrevet og illustreret flere billedbøger bl.a. serien om "Klein Konijn", der er oversat til flere sprog. Det er søde billedbøger om vennerne Futte og Mini. Her samarbejder de om at dyrke den flotteste grøntsag til Kanindalens årlige konkurrence. Resultatet er en kæmpestor gulerod, men hvordan sammenligner man et græskar, en peberfrugt og en gulerod. De er jo alle flotte og velsmagende, så Kanindalens beboere beslutter at se bort fra konkurrencen og blande alle grøntsagerne i en lækker tærte. Opskriften kan læses på omslagets inderside og kan få kræsne børn til at spise grøntsager. Illustrationerne er lyse og venlige og udført i den tegnestil, vi efterhånden kender så godt fra mange billedbøger fra det flamske område. Historien er fortalt i et enkelt sprog, tekst og billeder er sat afvekslende på siderne, og Kanindalens indbyggere er sjove og charmerende.

Andre billedbøger om havebrug kunne være Frederiks have, 2004, Anna og Lottes store havebog, 2003 og Den lille planteskole, 2000.

Havekonkurrencer er ikke almindelige i Danmark, men det ændrer ikke det faktum at her er en vellykket billedbog om at dyrke egne grøntsager.



Informationer og udgaver