Bøger / skønlitteratur / roman

Fyldte hjerter


Beskrivelse


Billedværk med sort/hvide tegninger. Gitte og Niels kender hinanden fra opgangen, og drikker tit kaffe sammen. Men hvem er Gitte egentlig? Og hvad er det, Niels kan høre om natten?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2010

af

af

Camilla Sejerøe

d. 6. dec. 2010

En sjælden udgivelse, der nok bedst kan betegnes som billedbog for voksne. Retter sig klart mest til de eksperimenterende læsere.

Alice Østerberg og Birgithe Stender-Jensen har her skabt et værk, hvor illustration og tekst er lige vigtige, og tilsammen udgør historien. Illustrationerne er sort/hvide pixelerede tegninger. Birgithe Stender-Jensen har udgivet en enkelt novelle i samlingen Vintergækkerne nikker, og Alice Østerberg har udgivet billedværket Alices aroma atlas. Historien er en lille gyser, hvor udgangspunktet er to mennesker, der kender hinanden fra opgangen.

Det er ikke nemt at finde noget at sammenligne med - jeg mindes ikke at have set noget lignende. Det er ikke tit, vi ser gysere for voksne med helsidesillustrationer.

En ret specielt lille gys og et lille billedværk med en uforudsigelig slutning. Retter sig mest til interesserede i eksperimenterende litteratur.