Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Fyrværkermesterens datter


Beskrivelse


Eventyr om pigen Lila, der skal hente Kongesvovlet hos ildguden Razani for at blive fyrværkerimester. Heldigvis hjælper hendes ven Chulak samt kongens hvide elefant hende på den farlige færd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Elin Søborg

2006

Til oplæsning for alle eventyrelskere mellem ca. 7 og 11 år. Selvlæsning fra ca. 10 år..

2. danske udgave af Eventyret om Lila og de tre gaver, 1998, en eventyrlig fortælling om fyrværkermesterens datter Lila, der for selv at blive udlært som fyrværkermester drager til ildguden Razvani i Merapi-bjerget for at hente kongesvovl. Men kongesvovl findes ikke, og de tre gaver: talent, mod/viljestyrke og held har hun jo allerede, så historien ender godt for Lila, hendes far Lalchand, hendes ven og hjælper, elefantføreren Chulak og den hvide elefant Hamlet. Bogen er skrevet i Pullmans sædvanlige rige sprog og er gennemillustreret og -dekoreret i smukke og levende tuschtegninger, der snor sig om teksten..

Det er 2. udgave med ny titel (oversættelse af den engelske original), nyt lidt Disney-agtigt omslag og finere, men lidt gennemsigtigt papir. Indholdsmæssigt er den helt identisk med 1. udgaven..

Et spændende og handlingsfyldt eventyr fortalt med Pullman's sædvanlige glimt i øjet. Om man vil skifte udgave afhænger helt af, om man tror, at en mere moderne forside vil tiltrække flere/andre lånere. Selv synes jeg faktisk, at 1. udgavens omslag både er smukkere og en bedre præsentation af historie og stemning.