Bøger / skønlitteratur / roman

Gå efter guldet


Beskrivelse


Felicia er en veluddannet, ambitiøs alenepige i trediverne, som forlader forretningslivet og tager et chefjob på en TV-station, hvor hun mere og mere desillusioneret oplever intriger, ansvarsforflygtigelse, talentløshed og dårlig ledelse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2002

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 29. maj 2002

Felicia er hovedpersonen i Gå efter guldet, hun er veluddannet, midt i trediverne, uden kæreste og en pige der forfølger sine mål. Ved bogens start er hun lige ved at sige op som marketingschef i et større firma. Men da hun bliver tilbudt en udstationering i Hong Kong som chef for Asienkontoret slår hun til. Første del af bogen handler om hendes møde med en ny kultur og en affære med Chris. Hjemme igen udspilles anden del, først et lille mellemspil i form af en forfærdelig firmafest og siden hendes oplevelser i tv- og filmbranchen. Felicia er egentlig en ulykkelig person, arbejdsmæssigt er hun benhård, sætter sig mål og gennemfører dem, næsten koste hvad det vil, men hendes kærlighedsliv halter, hun kan ikke finde sig en stabil kæreste. Hun arbejder hårdt for at få begge dele til at fungere uden at det helt lykkes. Det er en nogenlunde velskrevet bog, ind i mellem kommer der et par lige lovlig nok belærende kommentarer og vores hovedperson har hele tiden de rigtige meninger, det trætter lidt. Der er ikke megen refleksion over hvordan hun selv er eller virker på andre mennesker. Når jeg ser på forf. CV kunne bogen bygge på egne oplevelser. Uden at være på niveau med Hanne-Vibeke Holst retter bogen sig mod samme gruppe læsere.


Jyllands-posten

d. 14. juni 2002

af

af

Annelise Vestergaard

d. 14. juni 2002


Kristeligt dagblad

d. 12. juni 2002

af

af

Maria Sjøqvist

d. 12. juni 2002