Bogen er på 64 upaginerede sider og indeholder gåder, der kan anvendes i mange sammenhænge. På hvert opslag findes ti gåder, og når man vender bogen på hovedet, står løsningerne på den sidstehalve side. Gåderne er af forskellig kvalitet. Nogle er morsomme og spidsfindige, andre velkendte eller ligegyldige. Hvert spørgsmål er på 1-2 linier, og bogen kan læses fra omkring 4. klasse.Omslaget er gult, og titlen står med grøn/hvide bogstaver. Bogen er udstyret med 15 kedelige halvsides s/h illustrationer af en unavngiven tegner. Der findes mange gådebøger på vore hylder, menbehovet synes at være uopfyldeligt. Denne samling er ikke ringere end de øvrige, vi har, men den er ikke så lækker i layout og papirkvalitet. Her må den lave pris dog tages i betragtning.