Bøger / faglitteratur til børn / gådebøger

Gåder for børn. Bind 2


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2009

af

af

Vibeke Axelsen

d. 18. aug. 2009

Børn fra 3. klassetrin (8-9 år) vil selv kunne læse og gætte de fleste af gåderne i denne bog. Noget af ordvalget og begrebsapparatet er for de lidt ældre, hvilket dels medvirker til, at målgruppen bliver større, og dels medvirker til at udvide børnenes ordforråd og begrebsapparat. Bogen er til fritidsbrug.

Forfatteren har også illustreret indholdet. Bogen er nem at finde rundt i. De 30 udvalgte gåder står på højresiderne, og svarene er at finde på den efterfølgende venstreside. Illustrationerne er enkle og med et strejf af humor, og de hjælper den lille spørger til bedre at kunne forstå pointen.

Efterhånden er der mange gådebøger beregnet for begynderlæsere. Denne ligner i opbygning mange andre, især forfatterens tidligere udgivelser: Gåder for børn og Hvor mange indianere? - og andre gåder.

Gåder er en sjov måde at få læsetræning ind ad bagvejen på. Det er en meget populær genre for målgruppen, og det er som oftest yderst svært at finde gådebøgerne på hylderne. Er der da også noget, der er skønnere, end at få andre til at være med på en sjov leg og måske oven i købet at få dem til at grine med?.