Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gadetøsen


Beskrivelse


En dag i Magasin ser Robert og Kris en ung lommetyv, X, i aktion, og Robert fatter en mærkelig sympati for ham, så da X selv bliver overfaldet og bestjålet, må Robert hjælpe ham, eller hende?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2009

af

af

Elin Søborg

d. 17. apr. 2009

Socialrealistisk roman for større børn og unge. Det lette sprog gør, at den kan selvlæses fra ca. 9 år, men handlingsmæssigt henvender den sig til de 12-16-årige af begge køn.

Dette er endnu en af forfatterens letlæste og socialt indignerede romaner. 15-årige Robert og 14-årige X (Alma) fortæller skiftevis om mødet med og tilværelsen som ung, hjemløs og nødt til klare sig som lommetyv. Alma er stukket af fra en drikfældig mor og hendes ofte ulækre mænd, lever på gaden og ernærer sig som lommetyv. Robert ser hende en dag i aktion, fatter sympati og da Alma bliver slået ned og bestjålet, hjælper han hende. Men hendes liv ser ikke ud til at kunne reddes, i hvert fald ikke på kortere sigt. De korte sætninger gør fortællingen tempofyldt og noget hæsblæsende, men let at læse, og de lidt for tætte beskrivelser giver ikke helt troværdige personer men et interessant billede af et aktuelt problem.

Mecka Lind har skrevet flere bøger for samme målgruppe om gadebørn, heraf en om nordiske, og bl.a. Adil Erdem og Sulaima Hind har skrevet fine romaner om danske gadebørn.

En elementært spændende og letlæst bog om et relevant emne men med en lidt for summarisk person- og miljøtegning til at gribe rigtigt.