Bøger / faglitteratur til børn / håndbøger

Gads håndbog om fisk


Beskrivelse


En beskrivelse af 220 forskellige fisk fra saltvand og freskvand. Bogen dækker Skandinavien og vil kunne bruges i størstedelen af Nordvesteuropa. Indeholder en artsoversigt, hvor arterne kan bestemmes i forhold til deres specifikke kendetegn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2003

af

af

Søren Møller

d. 7. maj 2003

Bogen beskriver 220 arter af fisk fra ferske og salte vande i og omkring Skandinavien. Det vil sige alle fisk, der findes almindeligt her og størstedelen af de sjældent forekommende. Først er der noget generelt om fisks anatomi, levevis, om erhvers-og lystfiskeri og akvakultur. Derefter beskrives de 220 arter med kendetegn, levested, levevis og anvendelse. Hver art vises på en pæn farvetegning. Alle artstegningerne vises også sammenstillede i mindre format på tavler, så det er nemt at sammenligne og artsbestemme forvekslingsbare arter. Litteraturliste og artsregister. Bogen er en slags forkortet udgave af klassikerne Europas ferskvandsfisk, 1998 og Havfisk og fiskeri i Nordvesteuropa, 1998. De meget smukke illustrationer herfra er genanvendt i mindre, men dog acceptabel gengivelse. Udbredelseskort og småillustrationer af byttedyr m.m. er udeladt. Artsudvalget er trukket ind fra det europæiske til det skandinaviske område. Artsbeskrivelserne er nyskrevet, men af omtrent samme omfang. Herved er det blevet en mere handy bog, som ligner Fisk i farver, 1990, i geografi og artsudvalg.



Informationer og udgaver