Bøger

Gal mands værk : om min far, uddrag af dagbøger, Viggo Svenning Olesen f. 1907 d. 1990
På sporet af et liv


Beskrivelse


Viggo Svenning Olesen (1907-1990) gik i seng en fredag aften og blev liggende i 25 år, selvom han reelt ikke fejlede noget. I bogen har hans datter Fanny Knight samlet faderens notater og dagbogsuddrag og i filmen fortæller hans kone og de to døtre om hvordan deres tilværelse har været domineret af den syge far.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2010

af

af

Alma Lind Jensen

d. 16. dec. 2010

Til biografilæsere, der gerne læser om sære eksistenser, om psykiske afvigere og underlige skæbner.

Forfatteren er født i 1941 - 2 år før hendes far, der allerede dengang var sygeligt optaget af sit helbred, en fredag lagde sig i sengen og blev der i 25 år. Familiens liv kom til at dreje sig om pasning af den "syge" far. Han var hypokonder, viste det sig 25 senere. Måske med tendens til forstoppelse, som han udmærket kunne have gjort noget ved selv. I stedet blev det hans kone, der flere gange dagligt gav ham lavementer - i 25 år vel at mærke. Ikke nok med det. Hun passede hans kiropraktorklinik i alle disse år - uden uddannelse. Børnenes opvækst bar præg af dette sære hurlumhej. Bogen består af uddrag fra faderens dagbog. De er i grunden ret uinteressante (for en læser som mig). Derimod er Fanny Knights forord og epilog ret interessante. Som bilag findes en dvd, hvor Fanny via interviews med moderen og søsteren og ved egne udsagn prøver at gå om bagved det særprægede familieliv og finde de mønstre, som hun og søsteren selv har gentaget i deres ægteskaber, som de dog formåede at bryde ud af. Også den er interessant. Hurtigt læst. Hver 2. side er s/h fotos af især faderen. De er gode og er med til at fortælle historien.

Bogen har en noget anden vinkel og et andet budskab end andre sygeberetninger.

En skræmmende familiehistorie om, hvordan en syg far er i stand til at styre familien og tage al opmærksomhed. Historien om, hvordan han kom ud af sengen er tragikomisk.