Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gammel hund, nye tricks


Beskrivelse


Harvey og hans familie er flyttet til et nyt kvarter og får en racistisk nabo, Mick. Det fører til konflikter. Langsomt bliver Harvey venner med Micks hund og da Mick kommer på hospitalet, viser det sig at han bærer på en hemmelighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2015

af

af

Helle Laursen

d. 12. feb. 2015

Harvey og hans familie har verdens sureste nabo, Mick. Han spiller høj musik og skælder ud på alle. Harvey bliver venner med Micks beskidte hund, Nelson, måske bliver han også ven med Mick? For 12-15 år.

Historien foregår i England. Harvey og hans familie er flyttet til et indvandrerkvarter, hvor der bor familier fra mange steder i verden. Harveys familie stammer fra Indien. Alle kommer godt ud af det med hinanden, lige bortset fra, at deres nabo Mick, en meget ubehagelig gammel mand, er racist. Harvey kan dog godt lide hunden Nelson, og han fornemmer at Mick bærer på en hemmelighed. Da Mick kommer på hospitalet, passer Harvey og hans nye kæreste Amelia Nelson, og sammen finder de også ud af, hvorfor han er så gal og ensom.

Bogen er sjov og nem at læse. Samtidig er det også en rigtig god historie. Du bliver trukket med ind i historien og får lyst til at lære Harvey og hans familie og venner, at kende.

Bogen er en del af serien "Læselyn", der består af en række selvstændige historier. Hvis du gerne vil læse andre bøger der handler om samme emne i "Læselyn"-serien, kan du læse Dem og os, der også er skrevet af Bali Rai.



Informationer og udgaver