Dette 3. album om den lede hankat følger fint stilen fra de foregående. 45 sider à 4 striber nederdrægtigheder, hvoraf nogle hænger mere sammen end andre. Personkredsen er ikke ændret ogemnekredsen vel heller ikke. Den lede hankat tyranniserer sin herre, hunden Futte, postbudet og hvem, der mere sporadisk kommer inden for dens aktionsradius. Lige så ofte er det nu den selv, detgår ud over. Ingen skånes - og det er en formildende omstændighed. Oftest er temaet Garfields søvnbehov og madglæde, men også samværet med Harald Mortensen, Garfields menneske, der i sløvhedkonkurrerer med Garfield, er højt prioriteret. Tegningerne er enkle klichéer/karikaturer, som børn hurtigt har lært at tegne og holde af. Der leges ikke med mediets virkemidler i nævneværdig grad.Normalbillede og normalperspektiv er dominerende. Serien sluges af lånere fra 1., 2. kl. til langt ind i lærerkollegiet, men givet med størst udbytte af lånere over 10 år.