Bøger / skønlitteratur / roman

Gedser by night


Beskrivelse


Vi følger den midaldrende bøsse Erling og hans bekendte i Gedser. Erling kan ikke rigtigt tage sig sammen til noget som helst. Det kan være bare det at stå op eller at tage bussen helt ind til Nykøbing, for der skal jo ryges lidt på Ronnies tjald og søges på boyfriend.dk.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2013

af

af

Henrik H Pedersen

d. 2. maj 2013

Til læsere af Knud Heickendorffs romaner hvis fællesnævner bl.a. er bøsser og homoseksualitet. Kan desuden formidles til læsere af nutidige danske romaner som foregår blandt skæve eksistenser ude i provinsen og under-Danmark, herunder tænkes på lånere som kender Mikael Josephsen, Mads Nygaard og Lars Husum.

Knud Heickendorff (f.1958) har udgivet to romaner Kvababbelser, 2011 og Krakeleringer, 2012. I hans tredje roman Gedser by night er hovedpersonen også bøsse, men det er dog kun et af bogens hovedtemaer. Vi følger den midaldrende bøsse Erling som ikke rigtigt kan tage sig sammen til noget. Det kan være bare det at stå op, ordne vasketøj eller at tage bussen helt ind til Nykøbing, for der skal jo ryges lidt på Ronnies tjald, søges på boyfriend.dk eller smages på Kissers snaps. Romanen giver samtidig et mindre positivt portræt af Gedser, en by som er gået helt i stå, lidt ligesom Erling og hans bekendtskabskreds. Forfatteren præsenterer os for en kras realisme med et hårdt og kontant sprog, med sort humor og rappe replikker.

For sin krasse socialrealisme, ude i den mørke provins blandt skæve og mindre heldige eksistenser, er det nærliggende at sammenligne med Mikael Josephsens Neden under, 2010.

Enfoldige eksistenser fra det såkaldte udkants-Danmark, er måske en kliche, men forfatteren kan noget med sine figurer og et troværdigt set up. Sprogligt set er romanen desuden ganske velskrevet. I øvrigt skal forsiden fremhæves for sit kolorerede Gedser-foto.


Weekendavisen

d. 26. juli 2013

af

af

Helle Merete Brix

d. 26. juli 2013