Forfatteren optræder med tre titler på dansk, alle i spændingsgenren, den seneste På æresord (1987), der ligesom den aktuelle bog er centreret om militær retspleje og generelt et habilt stykkehåndværk. Handlingen udspiller sig på en stor militærbase i de amerikanske sydstater; hovedfiguren og fortælleren er en slags agent i militærpolitiet, en desillusioneret vietnamveteran, som vikender dem fra talrige spændingsbøger (og -film!), men med en stor portion humor, selvironi og medmenneskelighed i behold. Sagen i plottet er et mord på en ung, køn og begavet kvindeligkarriereofficer. Da der graves i ofrets på overfladen så perfekte privatliv, baggrund og familieforhold afdækkes følelsesmæssige omstændigheder, der var så forkrøblede, at de gik hen og blevlivsfarlige. Miljøet skildres med den omhu, der gi'r troværdighed, de talrige personer fungerer godt nok i sammenhængen; handlingen skrider meget langsomt frem, alle sten på vejen vendes, men dasproget heldigvis flyder ubesværet,lagde undertegnede bogen væk med flg. konklusion: ikke så dårlig, har lidt af det hele - sympatisk helt, lille lovestory, rimelig spænding, ingen udpenslet vold(det sku' da lige være skurkens ærefulde endeligt). Ikke den store kunst, genrens 'rugbrød'.