Spil / computerspil

Generation zero


Beskrivelse


Shooters. Du kommer hjem fra en fredelig weekendtur og opdager at landet er menneskeforladt og hærget af fjendtlige robotter. Du må derfor tage rollen som den der rydder op, enten alene eller sammen med dine venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2019

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 22. mar. 2019

Du kommer hjem fra en fredelig weekendtur og opdager at landet er menneskeforladt og hærget af fjendtlige robotter. Du må derfor tage rollen som den der rydder op, enten alene eller sammen med dine venner. Fra 12 år.

Dette svensk-udviklede spil foregår i smukke, landlige svenske omgivelser i 1980'erne. Her tager man rollen som en teenager som kommer hjem fra en weekend med vennerne og finder alt forladt og øde, altså bortset fra at der er robotter løs, hvis eneste formål er at slå alt omkring sig ihjel. Genremæssigt er der således tale om et sci-fi first person shooter, hvor kampen mod de snu og stærke robotterne kræver en hel del strategisk tænkning og snuhed. Der kan spilles solo eller i co-op multiplayer med op til 3, venner, hvor man kan samarbejde og kombinere forskellige evner for at få robotterne nedlagt. Sprog: engelsk.

Grafikken i spillet er rigtig god og skildrer den svenske natur når den er bedst. Imidlertid er det en svaghed, at de bygninger man kan udforske ligner hinanden så meget at en fornemmelse af repitition hurtigt indfinder. Generation Zero er et ret svært spil, som kræver rigtig meget af spilleren i one player mode, medens det er mere overkommeligt i co-op mode. PEGI: 12 og ikon for vold. Kan spilles fra 12 år.

Hvad angår sværhedsgraden svarer udfordringen til det ret svære Dark souls - remastered (Playstation 4) og andre Dark souls-titler. Just cause-serien er lignende open-world spil fra samme udvikler.