Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Genkendelsen


Beskrivelse


Det er 10 år siden Ildens Element blev slukket og Elementa efterladt i forfald. Jörmungandr har forladet sin plads, og noget altødelæggende er på vej. Her kommer 3. del af fantasy-serien "Verdensherrerne", som henvender sig til unge læsere fra ca. 12 år samt voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Merete Trap

d. 1. okt. 2021

Det er 10 år siden Ildens Element blev slukket og Elementa efterladt i forfald. Jörmungandr har forladet sin plads, og noget altødelæggende er på vej. Her kommer 3. del af fantasy-serien "Verdensherrerne", som henvender sig til unge læsere fra ca. 12 år samt voksne.

10 år er gået siden Anna ofrede sig for sine venner, og nu vågner hun svag og forældet, hun må samle styrke og finde hjem før det er for sent. Den hemmelige organisation Dodekatheon ved, at noget er på vej til at ske, for Jörmungandr, barrieren mellem verdenerne, er forsvundet. Alexander plages af skyld efter det skæbnesvangre valg, han traf for 10 år siden. Bagerst i bogen er opslagsværk over personer, lande, byer, væsener og folkefærd, genstande og begreber og erhverv. I samme serie er senest udkommet Afsløringen.

Her i seriens 3. del leveres der igen hæsblæsende underholdning i et yderst rigt og fantasifuldt univers. Bogens konflikter kan nemt overføres på vores egen verden, hvor der også er kampe og konflikter og misforståelser mellem lande og folkeslag. Og der er selvfølgelig også plads til venskaber og kærlighed. Sproget er flydende, men de mange steder, lande, personer og folkefærd, kræver en opmærksom læser, og det anbefales at man læser serien i rækkefølge.

Kan sammenlignes med andre større, danske fantasy-udgivelser som fx. Julie M. Days serie "Grænsen til Trafallas". Bogens stærke, kvindelige hovedperson giver læseren mindelser om Katnis fra serien "Dødsspillet".