Selvbiografisk beretning om livet med skizofreni - fra blog til bog. For alle med interesse for psykisk sygdom.
Georgia Brask har samlet sine blogindlæg fra "Georgias verden" fra februar 2016 til marts 2018 og udgiver dem i bogen med det formål, at fortælle om at være Georgia. En pige med en psykisk sygdom, paranoid skizofreni, som er et tabu i samfundet og omgærdet med fordomme og vrangforestillinger. Over flere kapitler som "ubudne gæster på loftet (og det er ikke mus)", "bag glasdøren" og "komfortzonen og ambivalens" skriver Brask om sygdommens vilkår, de stemmer hun altid hører og indlæggelsen på psykiatrisk afdeling. Brask afliver myten om at sygdommen er en personlighedsspaltning og fortsætter . " (..) helt centralt symptom i skizofreni: Hallucinationer. Altså sanseoplevelser, der ikke er der i virkeligheden." Sidst i bogen finder man vejledning til hvordan man kan håndtere en skizofren samt tidslinje over forfatterens liv fra fødslen i 1994 til 2018, hvor hun udgiver sin første bog.
I et hverdagsagtig sprog beskriver forfatteren sin tilværelse med en diagnose, som er omgærdet med misforståelser og stigmatisering. At flytte blogindlæg til en bog kan være en udfordring, men her virker det efter hensigten. Bogen vil være optimal for de som savner en rollemodel. En stærk pige, som formår at stå på egne ben og rejse tilbage til livet.
Af andre titler om skizofreni findes: Dialog med mig selvMig, "dem" og alle jer andre og Mig, "dem" og alle jer andreAf andre titler om skizofreni findes: Dialog med mig selv og .