Bøger / faglitteratur til børn

Geparder


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2002

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 11. juli 2002

Geparder og Jaguar er to nye bøger i serierne Lette Flachsbøger og Vilde dyr. Ligesom de øvrige udgivelser i serierne er disse to udgivelser skrevet i en meget letlæselig tekst med stor sats. På alle sider er der et stort farvefoto samt 3-5 linier tekst. Bøgerne er opbygget som fagbøger med indholdsfortegnelse, ordliste og stikordsregister, og er velegnede for de 8-10-årige til emnelæsning i faget natur/teknik eller ved arbejde med faglitteratur. Indholdsmæssigt er begge bøger opbygget efter samme model med en beskrivelse af dyrenes biologiske slægtninge, geografiske levesteder, jagt, føde, formering samt opvækst. Informationsniveauet er lavt og ofte upræcist, og bøgerne bør derfor kombineres med supplerende litteratur. Bøgerne er meget indbydende, og kombineret med anden litteratur, giver de gode muligheder for at differentiere arbejdet med faglitteratur.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2002

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 11. juli 2002

I underserien Vilde dyr til forlagsserien Lette Flachsbøger udkommer her 2 bøger om store, plettede katte - jaguarer og geparder med helt samme udstyr og på samme faglige niveau som de efterhånden mange titler i forlagsserien. Der er altså tale om begynderlæsningsfagbøger for børn fra 9 år med begrænset fagligt niveau om sit emne, men med mulighed for en god og informativ læseoplevelse. Halvdelen af pladsen i bøgerne er flotte farvebilleder, og teksten beskriver dele af dyrenes biologi i korte træk: levested, unger, opvækst, føde, aktiviteter og andre fakta. De samme informationer og mange flere om dyrene kan findes i adskillige andre bøger om vilde kattedyr f.eks. fra samme forlag Jaguarer (1997), men ikke i så letlæst form. Anvendeligheden af bøgerne afgøres således primært af behovet for flere lette fagbøger til begynderlæserne og ikke af behovet for faglige informationer.