Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gert Gru på jagt efter blod


Beskrivelse


Gert Gru er vampyr. Han må på jagt efter blod om natten. Han lister sig ud i byen og vil kaste sig over pigen på tankstationen. Hvad sker der?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2005

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 14. mar. 2005

"Har du ikke en uhyggelig og spændende bog, jeg selv kan læse?" Det spørgsmål stilles ofte ude omkring på (skole)bibliotekerne også af begynderlæserne (6-8 år). Denne bog om vampyren Gert Gru vil sikkert falde i deres smag og bestemt være et bud. At den også indeholder lidt humor, er bare en styrke. Bogen er udgivet i serien Små delfiner. I den serie er mange af hovedpersonerne indtil nu pirater, men nu møder vi så en vampyr. Gert Gru bor i en lille by, hvor han bevæger sig rundt om natten for at få stillet sin sult. Han når at prøve forskellige steder, men han bliver udsat for to af de ting, som vampyrer ikke kan tåle, nemlig hvidløg og kors. En episode på en tankstation er i teksten lidt uhyggelig for målgruppen, men i illustrationerne bliver det groteske og morsomme i situationen understreget. Han må skuffet skynde sig hjem til blodpølsen og juicen af blodappelsiner, førend solen står op. Der er begrænset tekst på hver side, hvor de farverige illustrationer fylder ca. 2/3. De fleste sætninger har ligefrem ordstilling og sammensatte ord er delt med bindestreg. Bagsideteksten lover nok mere gys og gru, end bogen reelt kan holde.


Læsepædagogen

Årg. 54, nr. 2 (2006)

af

af

Hanne Pilgård

Årg. 54, nr. 2 (2006)