4. del i serien "Ghost". Danny har stadig Ghost-dragten og kæmper at bevise sin fars uskyld, men en ny bandeleder gør det svært for ham. En let roman til drenge fra 10 år.
Historien indledes med en kort præsentation af serien og fortælling om handlingen fra de forrige bind: Danny er superhelten Ghost, og dragten giver ham superkræfter: han kan gå gennem vægge, blive usynlig og flyve. Han bruger dragten til at bekæmper kriminelle. I forrige bog fandt Danny ud af at skurkenes chef, Morten Staal har en overvågningsvideo af mordet, som hans far er fængslet for, og denne video beviser farens uskyld. Men nu får Danny en ny modstander, da hans gamle bande får en ny leder "Hyænen", som tilbyder Danny overvågningsvideoen for Ghost-dragten. Men så let går det selvfølgelig ikke og "Hæynen" går efter Dannys ømme punkt: hans søster Darla. Historien fortælles i 19 korte kapitler med overskrifter. Der er tegninger af Andreas Erstling imellem teksten. Sidst i bogen præsenteres superheltegruppen "De unge helte", hvor Ghost er sammen med Skjold, Nordlys og Medusa, som man kan læse om i Medusa - monster.
Spændende bog med masser af action og kampe mellem de gode og de onde. Teksten er let at læse og opdelingen i de mange kapitler gør historien overskuelig.
Andre bøger om superhelte er "Team Hero" eller "Superskurkeskolen", hvor Den gode skurk er første bind.