"Uden musik er der ikke den store poesi at hente i numre som "Magic", "True Love" og "Another's Arms". Men tilsat fermt produceret musik og Martins følsomme vokal bliver budskaberne på nærmest magisk vis smukkere og stærkere, og de får dermed også en meget vedkommende underholdningsværdi. Så selv om det er irriterende, at Chris Martin i, hvad der må være hans største livskrise, ikke bliver nogen ny, stærkere poet, må man respektere, at han sammen med sine tre professionelle holdspillere får forløst et album, som man bare ikke kan komme uden om".