Skeleton tree
Nick Cave
Emneord
Anmeldelser (5)
Soundvenue
d. 7. okt. 2019
af
af
Mads Kjær Larsen
d. 7. okt. 2019
"'Ghosteen' er uendelig sørgelig (...) Men den er også håbefuld og oprigtig og skønhedssøgende på en måde, der viser, at Cave ønsker at række ud efter sin lytter - at række ud efter det menneskelige i os alle ... Det kræver en i sandhed stor kunstner at gøre det livsnedbrydende til en livsbekræftende fortælling. En sådan kunstner er Nick Cave, og et sådant værk er 'Ghosteen' ... han har aldrig sunget bedre, i øvrigt - og hvor mange 62-årige kan man lige sige det om?".
Berlingske tidende
d. 9. okt. 2019
af
af
Danni Travn
d. 9. okt. 2019
"På dobbeltalbummet »Ghosteen« føjer Nick Cave igen nye nuancer til sit virke. Selve albumtitlen refererer til en vandrende ånd, og således spøger sønnen gennem samtlige 68 minutter ... Allerede i åbningsnummeret, »Spinning Song«, messer Cave: »Peace will come« med en indfølt falset. Andre steder synger han drømmende, andre igen nøgternt konstaterende ... Især på albummets første halvdel, der består af otte mere regulære numre, mens anden halvdel udgøres af to lange sange på henholdsvis 12 og 14 minutter, adskilt af en tekstrecitation ... Bandet The Bad Seeds' rolle er mere end tidligere at træde i baggrunden og bære Nick Cave ... Men med små stigninger og fald, oftest skabt af synthesizers, klaver og kor, skaber bandet et trygt, æterisk rum til Nick Caves viltre galleri".
Jyllands-posten
d. 5. okt. 2019
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 5. okt. 2019
"Nick Cave imponerer på nyt, ambitiøst anlagt dobbeltalbum ... 'Push The Sky Away' (2013), som den aktuelle dobbeltudgivelse 'Ghosteen' - i visse passager - leder tankerne hen på. Også her ser Nick Cave stort på traditionel sangopbygning med vers og omkvæd, han slingrer messende og svært uskolet af sted, men taber aldrig den gode melodi af syne ... Dobbeltalbummet strækker sig over mere end en time ... Den første [CD/LP] er så afgjort at foretrække, den anden består af to langtrukne sange og et spoken wordindslag, men intet på dette værk er i nærheden af at være decideret kedeligt, selv om værket nærmest udelukkende består af ballader".
Weekendavisen
d. 18. okt. 2019
af
af
Klaus Lynggaard
d. 18. okt. 2019
"DET ny album, Ghosteen, består ikke i overvejende grad (...) af sange i traditionel forstand. Men i mange tilfælde er der tale om manende, omend diskrete flader af lyd, ofte af elektronisk karakter. Hen over disse halvt synger, halvt reciterer Cave tekster så fulde af smerte og tab (og håb!), at lytteren indimellem må give sig selv lov til at trække vejret ... MED en spilletid på næsten 70 minutter er Ghosteen en ordentlig mund fuld, og den falder passende i to halvdele, hvoraf den første er den mest melodiske og koncentrerede, bestående af i alt otte kompositioner ... Anden halvdel består »kun« af tre skæringer, til gengæld varer den ene af dem over 12 minutter ... Længsel, sorg, dødsdrift, kærlighed, melankoli, nostalgi, hudløshed, håb, tab, ånd, tro og ikke-tro er gennemgående temaer på en plade, der til gengæld er fuldstændig renset for vrede og aggression (...) Cave har aldrig sunget så blidt og med så tilbage holdt åndedræt, som han gør på Ghosteen".
Information
d. 11. okt. 2019
af
af
Louise Rosengreen
d. 11. okt. 2019
"Ghosteen er et dobbeltalbum, hvis titel ifølge Cave refererer til en hjemløs sjæl, en migrating spirit ... Han synger lysere og sartere end end nogensinde før på sit attende album 'Ghosteen' ... det er i den grad også et album, der excellerer i instrumental afholdenhed ... Hvor det tidligere ville buldre og brage, er musikken nu udtrakt, ambient, underspillet, ensformig. På nummeret »Leviathan« går det nærmest helt i stå ... Og netop som man tror, det ikke kan gå langsommere, bliver pladen endnu mere stillestående. På næstsidste nummer, »Fire-flies«, talemesser Cave som en mørk pianopræst ... Som sanger er Cave kendt for sin dybe og upolerede røst, men på Ghosteen synger han oftere i en klarere og finere vokal, der strækker sig til det øverste af hans register".