Bøger / skønlitteratur til børn / indhold: passageren ; ofrene ; barney ser rødt ; djinn er forsvundet! ; gidslet

Gidslet og andre historier

Del 13 af Bernard Prince

Beskrivelse


Fem tegneserieepisoder, hvor Bernard Prince giver en millionærdatter en lærestreg, skibet "Cormoran" udsættes for hold-up, Barney hævner en gammel ven, Djinn bliver kidnappet og Bernard og vennerne indblandes i en blodig gidselaffære.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Elin Søborg (børn)

d. 18. dec. 2018

Dette hæfte indeholder 5 korte historier om Bernard Prince og hans 2 venner Jordan og Djinn. Historierne er tegnet i perioden 1970-78 og er oprindeligt udgivet på fransk som et specialhæftemed titlen »Bernard Prince i går og i dag«. Det er altså ment som en slags historisk udgivelse, og som sådan må den siges at være vellykket, idet man får en tydelig fornemmelse af udviklingen itegneteknikken fra en mere enkel streg og brug af klare farver, der bl.a. også bruges til skyggelægning, til en intens brug af skravering, samtidig med at farverne bliver brunlige, blege og meststemningsskabende. Historierne er de sædvanlige krimi- og voldsfortællinger, og ingen af dem vinder ved den korte form, hvor mange af de formildende omstændigheder fra de øvrige albums er udeladt,ligesom der heller ikke bliver plads til megen humor. Som sædvanligt i denne serie ligger kvaliteten i tegningerne, den er til gengæld også ubestridelig. Et album for børn fra ca. 12 år, unge ogvoksne, og meget for folk,der interesserer sig for udviklingen i tegneserien.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Tegneseriealbum med 5 historier - ifølge bagsiden en perlerække af korte episoder, der fortæller om, hvad Bernard og Co. laver ind imellem de lange historier. Udvalget forekommer dogtilfældigt og uden sammenhæng. Bernard Prince er en playboy type med stor motorbåd i Stillehavet. Bådens øvrige besætning består af en ældre sømand og en stor dreng. Bernard har et godt tag pådamer, og to dages fælles overlevelsestur på en øde ø efter et fingeret skibbrud er alt, hvad der skal til for at forvandle en forkælet milliardærdatter til et hensynsfuldt menneske - endda tildamens fulde tilfredshed. I de andre historier er der kampe med diverse forbrydere. Sagerne afgøres med skydevåben og knytnæver, og absolut uden myndighedernes indblanding. Forsiden viser, hvordanet rigtigt mandfolk skal se ud, og det alene er alle pengene værd. Fortællestil og tegningerne er dygtigt og professionelt udført, og albummet skønnes at være af interesse for halvvoksne drenge.Det har dog næppe kvaliteter, derberettiger anskaffelse til skolebiblioteket.



Informationer og udgaver