Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Gigant


Beskrivelse


Tegneserie. Den unge og usikre fyr med øgenavnet Gigant er alt andet end gigantisk. Men da hans veninde på en skovtur pludselig opsluges af et kæmpemæssigt grønt monster, må Gigant træde i karakter for at få hende tilbage.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2014

af

af

Steffen Kronborg

d. 28. aug. 2014

Tegneserien Gigant vil primært appellere til fantasy-læserne blandt de store børn fra ca. 10 år og de unge.

Rune Ryberg er uddannet animator og har arbejdet med både film og tv-serier. Gigant er hans debut som tegneserietegner, og det er en debut, der i kraft af sit hektiske tempo og sine voldsomt overdrevne handlingssekvenser trækker tydelige tråde til action-tegnefilmens verden, bl.a. til serien "Eventyrtid". Historien starter lige på og hårdt med, at titelpersonens kæreste på en skovtur opsluges af et kæmpemæssigt grønt monster. Derefter går det over stok og sten gennem forskellige dimensioner og via dramatiske sværdudvekslinger med diverse afskyvækkende monstre. Handlingen rummer referencer til film som Men in black, men forekommer først og fremmest at være et påskud for at skabe en voldsomt dynamisk billedside med ekstreme energiudladninger på hvert eneste sideopslag, serveret i hidsige pang-farver. Rybergs let ironiske dialog forstærker indtrykket af et handlingsindhold, hvis primære formål er at fungere som baggrund for billedsidens udskejelser.

Rune Ryberg tegner i en stærkt ekspressiv streg, der yderligere øger læsetempoet i en i forvejen højspændt historie. Den kantede, nærmest henkastede tegnestil dyrkes af en del yngre tegnere, både her til lands og i udlandet.

Billedsiden må anses som den vigtigste attraktion i en tegneserie, der præsenteres i en fornemt gennemarbejdet indpakning. Udgivelsen har modtaget støtte fra Statens Kunstfond i form af et arbejdslegat.


litteratursiden.dk

d. 7. okt. 2016

af

af

Jette S. F. Holst

d. 7. okt. 2016

Kulørt, humoristisk og actionfyldt coming-of-age tegneserie fyldt med monstre, ottebenede hunde og en kærlighed, der overvinder alt. Den lille, spinkle Ozzy, hvis øgenavn er Gigant, er på date med Don...


Politiken

d. 8. jan. 2015

af

af

Søren Vinterberg

d. 8. jan. 2015


Jyllands-posten

d. 24. jan. 2015

af

af

Jakob Stegelmann

d. 24. jan. 2015