Spil / computerspil

Gigantosaurus - the game


Beskrivelse


Adventurespil. Racerspil. Hop ind i universet fra tegnefilm-serien "Gigantosaurus" og hjælp de 4 dinoer Rocky, Tiny, Mazu og Bill med at redde dinosaurerne fra at blive udryddet. Tag på sjove eventyr i dinosauernes univers og kør ræs med dine venner.

Emneord


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2020

af

af

Finn Christiansen

d. 24. mar. 2020

3D platformspil. Her kan du spille som de fire dinosaurus-venner fra TV-serien Gigantosaurus. For fans af serien fra 5 år.

Dette er et licens-spil baseret på den computeranimerede TV-serie Gigantosaurus, som i Danmark kan se på Disney Channel. I serien følger man de fire venner Mazu, Rocky, Tiny og Bill, som er dinosaurus-unger af forskellige arter, samt den store gigantosarus, der er truet af udryddelse. Spillet er et traditionelt platformspil med racing-elementer. Din første opgave er at finde forsvundne dinosaurus-æg og bringe dem tilbage til rette reder. For at nå hen til æggene, skal du hitte ud af ruten derhen og løse gåder undervejs. Hver af vennerne har særlige egenskaber, som hjælper med at klare udfordringerne. Mellem hvert niveau er der en racerbane, som også skal gennemføres. Understøtter 1 til 4 spillere. Sproget er engelsk.

Dette er et hyggeligt spil for mindre børn, cirka 5 til 7 år, som er fans af TV-serien. Både den indholdsmæssige og grafiske stil er helt på linje med TV-serien, så fans vil straks føle sig hjemme. Såvel platform som racing fungerer udmærket, men det er småt med nytænkning og overraskelser, og derfor en tynd kop te for andre end fans af serien. Sværhedsgraden passer fint til målgruppen. Spillet kan fint anvendes, selvom man ikke forstår engelsk. PEGI: 3.

Lignende er Super Mario Odyssey (Nintendo Switch) samt Mario Kart 8 (2017).


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2020

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 24. mar. 2020

Hyggeligt og sjovt adventurespil med de 4 dinoer fra tv-serien "Gigantosaurus". For 6-12 år.

"Gigantosaurus" er en tegnefilm-serie i 26 afsnit, som er produceret af Disney (2019). Nu er der så kommet et adventurespil for børn, hvor man kan være én af de 4 dinoer, Rocky, Bill, Tiny og Mazu, med hver deres unikke evne. Man skal redde dinosaurerne fra at blive udryddet ved at samle æg og andre bonusgenstande. Der er også et racerspil, hvor dinoerne kører om kap i sjove biler. Kan spilles af 1-4 spillere.

Spil baseret på tv-serier er sjældent særlig vellykkede, men dette spil er faktisk udmærket. Det er hyggeligt at gå rundt i dinoernes verden og samle ting sammen, og rundt på banerne ligger genstande, man kan interagere med, fx blade til at svæve med eller kanoer til at ro i. Spillet er hyggelig, lettilgængelig og uforpligtende underholdning for de yngste spillere, men det bliver dog en smule ensformigt efter et par timers spil. Den fortalte historie og de skrevne instruktioner er på engelsk, men spillet er intuitivt nok til at kunne spilles, selvom man ikke forstår engelsk. Grafikken er meget kulørt, og figurerne er nuttede. Spillet vil med sit farvestrålende cover helt sikkert appellere til målgruppen, og det er et udmærket spil for nybegyndere. Kender man tv-serien, vil man nyde at tilbringe noget tid sammen med de nuttede dinoer. Det er sjovest at spille sammen med andre. PEGI: 3.

Spillet minder meget om Ice age - Scrat's nutty adventure (Playstation 4).