Rapperen "Gilli" er en ener, et stort talent, en loyal ven, én der aldrig glemmer sit liv og sine venner på Vestegnen, lige meget hvor stor succes han har. Gilli skriver selv sine tekster, der handler om livet som det er på godt og ondt. For 12-15-årige.
En bog om en af Danmarks største rap-talenter. Gilli hedder i virkeligheden Kian og vandt priserne som årets solist, årets sangskriver og årets udgivelse ved Danish Music Awards i 2017. Han er vokset op i et hårdt miljø på Vestegnen og måtte på et tidspunkt vælge mellem musikken og den kriminelle løbebane.
En god bog om rapperen Gilli. Bogen fortæller positivt om Gilli hele vejen igennem og kan dermed give andre unge mod på at følge deres drømme. Der bliver ikke fortalt så meget om det hårde liv på Vestegnen.
Der findes ingen andre bøger om rapperen Gilli, men få om andre rappere, fx Alt om Nik & Jay.