Teenageren Victor/Lara arbejder hårdt på at nå sine mål som ballerina. Det kræver benhård træning - og en kønsskifteoperation. For det relativt voksne publikum med interesse for køn, identitetsdannelse og udviklingspsykologi.
Den belgiske teenager Victor/Lara drømmer om at skifte køn fra dreng til pige - og om at blive professionel ballerina. Der arbejdes hårdt og målrettet med begge mål. Både faderen og lillebroderen Milo, bakker op om de mål Victor/Lara har sat sig - undertiden er de dog tvivlende, men følger med i indsatsen på balletskolen, og samarbejdet med lægerne, der forbereder kønsskiftet. På balletskolen er der udbredt opbakning blandt lærere, personale og de andre elever. Victor/Lara udfordres dog også af de andre piger, der er nysgerrige overfor balleteleven med det "blandede" køn. Da Lara møder en dreng og bliver forelsket, og ventetiden kommer til at virke uudholdelig, tager hun sagen i egen hånd. Filmen er instrueret af Lukas Dhont. Den har modtaget priser for bedste skuespiller og den internationale kritikerpris ved "Camera d'Or".
En meget bevægende skuespilpræstation af Victor Polster, hvor den på en gang målrettede og skrøbelige dannelsesproces, på tærsklen mellem barn og voksen, fra dreng til pige, fra øvelse til mester, fra storebror til storesøster, fortolkes på fornemste vis.
"The girl" er på mange måder beslægtet med Den danske pige.