Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction


Beskrivelse


Tegneserie. Pigen Navis bor på en planet engang i fremtiden. Sammen med rovdyrungen Huyo vil hun finde en mage til en nhondinne, hvilket viser sig at være lettere sagt end gjort.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Torben Wilhelmsen

2008

Science fiction-tegneserie for børn og unge fra ca. 10 år. Serien er en art forhistorie til sf.-serien Konvojen.

Dette er 2. bind i serien af forhistorier til sf.-tegneserien Konvojen. Handlingen udspiller sig i et junglelignende univers. I denne historie møder vor hovedperson, Navis (der i denne serie er barn), sammen med rovdyrungen, Huyo, som hun fandt i 1. bind, et mærkeligt væsen, en nhondinne. Dette yndefulde hundyr savner en partner, men da hun har for vane at bide hovedet af sin elsker efter akten, er det svært at finde en mandlig nhondin, der vil stille op. Det lykkes dog til slut for vores venner at finde en passende partner, og historien ender lykkeligt. Tegnestilen er som i bind 1 dynamisk og actionpræget med et livligt layout med skiftende rammer og beskæringer og en god om end lidt rutinepræget farvelægning. Teksten er sparsom og tjener mest til at drive historien fremad. Som i bind 1 er tegningerne tegnet af Munuera, som bl.a. også har leveret tegninger til nogle Splint & co.-albums.

Denne forhistorie til tegneserien Konvojen, hvis hovedperson, Navis vi her møder som barn, er ikke som hovedserien stafferet med rumskibe og veldrejede kvindeskikkelser. Nærværende serie er mere til børn og unge end til voksne.

Alt i alt en underholdende og sjov tegneserie, hvor science fiction-elementerne fra hovedserien Konvojen er nedtonet til fordel for et mere fantasy-agtigt og børnevenligt univers.