Højholts Gitte-monologer er i tidens løb blevet trykt diverse steder. Først i bogen Gittes monologer og andre kvababbelser (1981), siden i aviser og antologier og senest som lyd på pladenGittes sidste monologer (1983). Men nu, hvor Højholt har bebudet, at det er slut med Gitte, får vi dem i samlet og revideret udgave. Det vil sige alle 18 monologer i en udgave, som typografiskligger nærmere lydudgaven end de tidligere optryk. Dette betyder, at digtene læsemæssigt er lidt vanskeligere i denne udgave, men også at de for læsere, der er fortrolige med Højholts fraseringer,har næsten det hele med. En oplagt anskaffelse, som gør det lettere for de bibliotekarer, som har skullet huske, hvor de spredte monologer befandt sig, og en lejlighed så mindre biblioteksenhederkan følge med, hvor de større er begyndt for længe siden. Blot må vi undvære Højholts monolog i forbindelse med overrækkelsen af Akademiets pris i 1982, som han mener virker akavet uden forsammenhængen.