Giv mig solen

I en stor provinsby bor det gammelkloge og overspændte enebarn Inger (fars pige) og hendes familie bestående af mor, far, farmor og trøstehunden Tulle. Døde søskende, skandaler og kold luftmellem forældrene er blot nogle af de skeletter i skabene, der pirrer Ingers fantasi og opdagelsestrang. Inger er i begyndelsen af bogen ni år. Hun mobbes på det grusomste i skolen, især fordi huner dygtig, men også fordi hun er underlig og så forfærdelig høj, omsyet og forkert, og kammeraterne får hende overbevist om, at hun er mislykket og socialt umulig, mens mor og far ler lykkeligtover deres begavede datter, der stiller så mange mærkværdige spørgsmål. Pubertetens voldsomme forandringer og mysterier overvælder hende, og hun flygter i en telepatisk forbindelse med den helligeKatarina af Siena, en af middelalderens helgeninder, mens hverdagen lader hende apatisk, og i bogen står spørgsmålet, om hun kommer ud af krisen som et helt menneske, åbent. Hun har mest sympatifor de sindssyge. Megetrammende forside: en skolepige med brun mappe og elastikbælte, hvis ansigt lyser, som man ser det på gamle helgenmalerier. Bogen er dejligt velskrevet og hudløst genkendeligfor flere generationer, med meget fint tegnede personer og miljøer, og det gribende barneportræt i denne store roman vil få mange læsere.

Læs hele vurderingen

Inger er anderledes, så hun skal mobbes, og det bli’r hun – ondt og ubarmhjertigt. Vi er i 1950’ernes Århus med klasseskel, Katedralskole og UG i gennemsnit! Hun læser som de voksne, og så går hun i o...

Læs anmeldelse