Musik / rock

Glade blinde børn


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 25. feb. 2022

af

af

Ole Rosenstand Svidt

d. 25. feb. 2022

"Michael Strunges digte dør aldrig, heller ikke i musiksammenhæng (...) hans digte er også udgangspunktet for det albumdebuterende Aarhus-indieband Rigmors tekstunivers ... En særdeles vellykket debut fra et band, der, for at dreje et citat fra sangen 'Plasticsolen', sætter sig på vinderstolen. Et album, der spreder glæde, men ikke blindhed".


Undertoner

d. 24. feb. 2022

af

af

Christian Valdbo Fobian

d. 24. feb. 2022

"Den poetiske Århus-kvartet er efter to års intenst arbejde endelig klar med debutpladen. En storebror til deres stærke Rebel-EP, der byder på masser af guitarsoloer, kuldegysninger og melankolsk indiepop/rock ... Glade blinde børn ender med at blive en lidt for sikker debut. I min bevidsthed står pladen nærmere som en forlængelse af Rebel end sit eget værk (...) Og selvom der ikke er en finger at sætte på den overvældende mængde guitarsoloer eller de lækre synthelementer hist og her, er det som om Wichmanns dvælende vokal og det langsommere tempo, der er [at] finde i en del af numrenes opbygning, bliver en kende for forudsigeligt".


Jyllands-Posten

d. 6. mar. 2022

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 6. mar. 2022

"Aarhusianske Rigmor har dobbelt op på 1980'er-referencer. Teksterne er inspireret af - eller lånt fra - Michael Strunge, og musikken er farvet af datidens sortrandede romantik ... Der er melodisk sammenhængskraft, og et højdepunkt er det bedøvede groove i 'Hvad med dig selv'. Sangen er mystisk dragende med driblende bas, guitarkaskader og et udtryk beslægtet med Peter Sommer ... Gruppen virker dog endnu tøvende og i momenter uafklaret. Rigmors ømme akustiske klimasang er f. eks. så spinkel, at den risikerer at blive blæst væk af en kuling fra vest".


Politiken

d. 2. apr. 2022

af

af

Simon Lund

d. 2. apr. 2022

"Aarhus-kvartetten Rigmor omskriver Michael Strunge-digte til vemodig-smuk indiepop ... Over de ti sange viser Rigmor dog for lidt musikalsk mod til at sprænge den stillestående indieform. Men i små perler som den svajende 'Plasticsolen' og den afsluttende crescendo på 'Citatsangen' er det tydeligt, at potentialet er enormt".