Bøger / faglitteratur / vejledninger

Glædelig juleinspiration


Beskrivelse


Forslag til, hvordan man kan lave anderledes juledekorationer ved at kombinere utraditionelle naturmaterialer som orkideer og hybenranker med genbrugsting som skøjter, kagedåser og bagevægte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2012

af

af

Jette Andreasen

d. 17. sep. 2012

Kombinationen af opfindsomt genbrug og naturmaterialer går igen i disse 65 rimeligt enkle ideer til juledekorationer. En opdeling i sværhedsgrader fra nem til tidskrævende gør det muligt at finde noget for både begynder og mere kreativt erfaren.

Forfatteren er blomsterdekoratør og har udgivet to andre bøger efter helt samme koncept: Blomster til hverdag og fest, 2010 og Blomstrende bordpynt, 2011. Hver ide får mellem 1 og 2 sider, der mest består af fotos. Tekst udgøres af sværhedsgrad, en materialeliste og en kort vejledning. Pynten er for det meste holdt i traditionelle julefarver i rødt, hvidt og grønt. Naturmaterialerne er derimod lidt utraditionelle som orkideer og allehånde bøjelige grene. Man skal nok være bidt af genbrugstanken for at synes om dekorationer i gamle skøjter, kagekasser og sågar i en termokande. Er man det, er der fin inspiration at hente.

I mængden af juleidebøger skiller denne sig ud for sin genbrugstanke, sin brug af orkideer og det store antal ideer i komprimeret form.

Her er juleinspiration at hente for alle, der har lyst til at kombinere stearinlys, orkideer, andre naturmaterialer og genbrugsting.