Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Glam


Beskrivelse


Gymnasieeleven Sebastians liv ændres drastisk under en lejrtur med klassen. Han bliver besat af dæmonen Glam, og snart er han og hans venner viklet ind i en mørk og okkult underverden, hvor de må kæmpe for deres overlevelse.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2013

af

af

Merete Trap

d. 29. aug. 2013

Her kommer en okkult ungdomsroman, hvori et moderne dansk gymnasieliv, infiltreres af urgammel magi. Bogen henvender sig til unge læsere fra ca. 14 år med hang til det okkulte.

Da den populære Sebastian og hans gymnasieklasse er på lejrtur, bliver der vendt op og ned på Sebastians tilværelse. En aften leder han efter sin kæreste Naja i skoven, da der sker noget uforklarligt, som afstedkommer klassekammeraten Pers død. Snart viser det sig, at Sebastian er blevet besat af et urgammelt spøgelse, en dæmon der kalder sig Glam. Nu vikles Sebastian samt hans kæreste og venner ind i en okkult verden, hvor de bl.a. stifter bekendtskab med gruppen "Balders efterkommere" samt dæmoner og mørke, okkulte netværk, hvor ingen er hvad de udgiver sig for at være. Kombinationen af et moderne, dansk gymnasieliv, sat overfor urgamle dæmoner er spændende og underholdende. Sproget er holdt i en frisk tone med mange slangudtryk. Den mørke forside signalerer uhygge. En uhyggelig historie der er godt skruet sammen.

I Ordenen, 2011 har David Meinke, sammen med Ina Bruhn og Caroline Ørsum, tidligere beskæftiget sig med emnet okkulte netværk. Benni Bødkers Til Pandæmoneum, 2013 handler bl.a. også om at være besat af en dæmon, denne bog er dog til en yngre målgruppe.

En uhyggelig og spændende okkult roman om dæmoner og urgamle, mørke kræfter. Målgruppen, som er de unge fra ca. 15 år, både piger og drenge, som interesserer sig for det okkulte, vil blive godt underholdt.


Berlingske tidende

d. 21. sep. 2013

af

af

Kari Sønsthagen

d. 21. sep. 2013


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 8 (2013)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 66, nr. 8 (2013)