Glasborgen

Læsere, der "vil følge ny dansk litteratur", kan være den lidt klichéprægede etiket, men afgjort også fans af "gotiske" romaner eller moderne voksen-fantasy. Dette er ingen ordinær genre.

Vi kender forfatteren for den okkulte gyser-trilogi om den genfødte gud Seth foruden debuten fra 2000: Salernos sol. I denne beretning er der én hovedfigur: Operaen i København. Alene det er en speciel oplevelse. Dernæst har vi divaen Judith, der ankommer til København for - på 2. holdet godt nok - at skulle synge hovedpartiet i en ny opera af den karismatiske komponist Rolf, der også selv skal dirigere. Han fik meget symbolsk øje på Judith, da hun sang i Hertug Blåskægs borg. Vi oplever i starten sammen med Judith Operaen som en glasborg, skildret i et sprog, der er mættet til bristepunktet med stor drama og spænding. Men hele det store udtræk virker, når man først lader sig indfange, og jeg vil aldrig mere stå under de 3 glitrende lyskupler i foyeren eller se ned i havnens grønne dybder uden at huske denne bogs billeder. Men så tager det hele fart i retning af gotisk gyser, hvem er Vilgot? Kun Rolfs mentor? Hvordan døde Rolfs kone? Har vi her en rigtig musikalsk vampyr? Slutningen har drama for alle pengene, og jeg kunne da godt tænke mig at møde Judith igen.

Svært ikke at tænke på Anne Rice og hendes Lestat, som dog er noget mere charmerende end den grusomme Vilgot.

Man skal være til fantasi og de store sproglige armbevægelser, og så er denne gotiske operagyser en god oplevelse.

Læs hele vurderingen

Glasborgen er en foruroligende cocktail af barsk hverdagsrealisme blandet med kriminalromanen, kærlighedsdramaet og den gotiske gyser i en verden af vand, glas og musik Operahuset i København, der spe...

Læs anmeldelse