Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Glem ikke din hætte!


Beskrivelse


Tegneserie med små, sjove episoder samt historien "Min skatteø", hvor Splints tidligere sørøverkaptajn har udviklet kvindelige former. Efter den første skuffelse opdager Splint, at det ikke er så tosset endda.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2014

af

af

Steffen Kronborg

d. 9. maj 2014

Tegneserien Den lille Splint er for børn og barnlige sjæle.

Spin-off-serien Den lille Splint er efterhånden en af de gamle serier på markedet med 16 albums i udgivelsesrækken. Glem ikke din hætte! er en ny udgave af album nr. 6, der i 1996 blev udsendt på dansk under titlen Den lille Splint regner den ud! Indholdet i de to udgaver er identisk, bortset fra at Niels Søndergaards oprindelige oversættelse nu er afløst af Per Vadmands fordanskning, uden at det dog rokker ret meget ved oplevelsen af det vittige og charmerende indhold i de korte tegneserieepisoder. Som det bl.a. fremgår af de danske titler, er Vadmands tekst måske en smule mere tro over for forlægget end Søndergaards oversættelse; men tekstsiden er klart underordnet billedsiden i seriens sødmefyldte forsøg på at formidle drengenes optagethed af tilværelsens gåder, herunder ikke mindst deres fascination af kvindekroppens hemmeligheder. Uvist af hvilken grund bød førsteudgaven kun på præsentationer af 9 af de medvirkende hovedpersoner, mens den nye udgave indeholder hele 13 præsentationer.

Serien Den lille Splint var et af de første bud på en tegneserieversion af en kendt seriefigurs barndom. Siden har bl.a. Kid Lucky og Lille Viggo lukreret på henholdsvis Lucky Lukes og Vakse Viggos popularitet.

Trods de gennemgående ganske afvæbnende pointer i episoderne med den lille Splint og hans kammerater bør albummet nok nydes i mindre portioner ad gangen.



Informationer og udgaver