Bøger / skønlitteratur / humor

Glemte kendte


Beskrivelse


Humoristisk anekdotisk biografisk liste over fiktive "glemte kendte", som f.eks. Abelone Petrine Sørensen (1922-1999) husholdningslærerinde som iført skåneærmer krydrer sine opskrifter på krebinetter og fløjlsgrød med magiske besværgelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2019

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. juni 2019

Til dig som hungrer efter et godt grin, og en skæv aldrig politisk korrekt vinkel, er her en alfabetisk liste over fiktive glemte kendte fx dansklærerinden Anne Grethe Petersen fra Skive, som kan skrælle en melon med sin ringmuskel.

I sin advarsel først i bogen, hvor forfatteren i øvrigt erkender, i 2012 at have deltaget i et forskningsprojekt om storvildtjægere iført dametøj, skriver han: "Dette er en opdateret og stærkt udvidet bog, der er aldeles blottet for politisk korrekthed og sproglig berøringsangst." Her er fx Abelone Petrine Sørensen (1922-1999) husholdningslærerinde som iført skåneærmer krydrer sin opskrifter på krebinetter, farsbrød og fløjlsgrød med magiske smertefulde besværgelser bl.a. med "Doloroso-forbandelsen", kendt fra Harry Potter bøgerne. En anden glemt kendt er den franske stadsbibliotekar Gabriel Giles (1902-1991) som havde to passioner. Ozzy Maine fra tv-serien "Nord og Syd" og et fanatisk had rettet mod heste. Det sidste fik en ridende betjent at føle! Morten Ellemose skriver også bl.a. krimier fx Killer killer.

Der er plads til alle former for grinebideri, når man læser denne finurlige samling. Jeg både skraldgrinede og småfnes under læsningen. Kritiske røster råber drengerøvshumor, men jeg var godt underholdt fra A til Å.

2. udg. er udvidet med flere historier/portrætter, fra 172 sider til 221 sider. Fiktive personer findes også i Aschehougs biografiske leksikonDen store karakterbog og Den store karakterbog2. udg. er udvidet med flere historier/portrætter, fra 172 sider til 221 sider. Fiktive personer findes også i Aschehougs biografiske leksikon og .