Bøger / faglitteratur / bagebøger

Glutenfri året rundt - til børn og unge


Beskrivelse


Generel information om cøliaki, tips og ideer til forældre, gennemgang af Fødevarestyrelsens 8 kostråd samt opskrifter på glutenfri mad til børn og unge opdelt i temaer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 2. juni 2008

Cøliaki er en kronisk tarmsygdom, der kun kan behandles med glutenfri diæt. Denne fine bog om glutenfri bagning henvender sig især til forældre, der har børn eller unge, som skal spise glutenfri brød og kager.

De to forfattere har selv børn med cøliaki, og de ved tydeligvis, hvilke typer opskrifter der efterspørges, når cøliakibørn gerne vil have mad, der ligner andre børns. Bogen er smækfuld af opskrifter på indbydende glutenfri mad, der appellerer til børns smagsløg og præferencer. Der er alskens gode bagværk: Boller, pandekager, pølsehorn, croissanter, madpakker, picnic, bålmad, fastfood, mellemmåltider, fest, fødselsdag og jul. Opskrifterne er lette at gå til, og i stedet for almindelige melsorter bruges der selvsagt særlige melblandinger. God indledning om cøliaki og om de hensyn, der skal tages til et cøliakibarn i børnehaven, i skolen, til fødselsdage osv. Fotografier af samtlige opskrifter, og retterne kan sagtens spises af ikke-cøliakere også. Lidt mere pang på forsiden ville have givet den i forvejen fine bog et ekstra løft.

Der findes et par håndfulde nyere kogebøger med glutenfri mad, og de er pænt efterspurgt. Dansk Cøliaki Forening har i 2005 udgivet Glutenfri - til hverdag og fest, som trods titlen mest er en bagebog Glutenfri året rundt er ikke en opdatering af denne, men en helt ny bagebog.

Fin og anvendelig bagebog med opskrifter på glutenfrit bagværk til især børn.