Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Gnavne Grævlings jul


Beskrivelse


Billedbog. Alle dyr i skoven glæder sig til jul undtagen Gnavne Grævling, som hellere vil sove hele vinteren. Men tre gange banker det på hans dør. Mon han vil hjælpe, hvis der er brug for det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2010

af

af

Ole Laursen

d. 22. sep. 2010

Bogen vil kunne underholde børn i alderen 3 til 5 år for en stund op til jul.

Det er op til jul, og alle dyrene i skoven glæder sig. Dog ikke Gnavne Grævling, som vil gå i hi hele vinteren. De andre banker på hans dør flere gange for at få hans hjælp. Men Gnavne Grævling er sur og vil ikke hjælpe. Men da Muldvarp sidder fast i trætoppen, kommer han på andre tanker, og i julehumør. Som det fremgår af bagsideteksten, er historien en genfortælling af Charles Dickens' Et juleeventyr. Jane Chapmans illustrationer er udmærkede uden dog at rumme den store charme eller stemning. Hun kendes for en snes andre billedbøger på dansk. Historien kan nok fornøje især de lidt yngre for en stund, men vil næppe blive husket særligt længe. Dertil er der for lidt liv i historien.

Med sin historie om den gnavne grævling, som ender med at blive glad, minder den om flere andre billedbøger. Fx Kenneth kanins meget dårlige humør, 2009/05 og Rumle Brumle, 2009/23.

Julehistorie bygget over Dickens' Et juleeventyr. Kan nok fornøje især de lidt mindre børn for en stund, men den er også hurtigt glemt igen.



Informationer og udgaver