Danskbøgernes læsebog til anden halvdel af 5. klasse med tilhørende lydbånd og aktivitetsbog. Titelfigurerne fra de første skoleår er forlængst ude af systemet, hvilket bl.a. giver bedremulighed for at bruge bogen supplerende i klassesæt til et vilkårligt system. Indholdet er bygget over tre temaer: Titeltemaet, hvor indholdet går direkte på aldersgruppen og specielt pådreng/pige-venskaber. Temaet: Gys og gru er på forhånd sikret interesse hos eleverne, mens der må regnes med mere læreraktivitet i det historiske emne: Det samme land?, der munder ud i et emne omindvandrere i Danmark de sidste århundreder. Det er hovedsaglig en skønlitterær samling, mest prosa. De fleste tekster er uddrag af bøger eller samlinger, et par fortællinger er nye, hvor af denene falder lidt uden for emnekredsen og handler om et UFO-besøg. Det er en lækker bog for hånd og øje med en god, overskuelig opsætning, et varieret udvalg af illustrationer, gamle som nye iforskellige teknikker, fyldig ordliste medforklaringer. Alt ialt en opfølgning af de foregående læsebøger med disses kvaliteter og et indhold, der svarer i sværhedsgrad til aldersgruppen.