Bøger / skønlitteratur til børn

Godterotten


Beskrivelse


Billedbog. Når Asger bliver ked af det, når han bliver drillet, når han er bange for at far ikke kommer som aftalt, og når det er mandag morgen, kommer rotten frem i maven. Men heldigvis kan den også forsvinde igen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2006

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 12. juni 2006

Billedbog om at få knude i maven, når noget der ikke er så rart er under opsejling. Drengen Asgers forældre er skilt, og han bor sammen med sin mor. Hver gang der er en ting, som går Asger imod, får han ondt i maven. Asger har det som om, der bor en rotte i maven. Den gnaver. Asger skal på weekend hos far, men da far fortæller om den nye kæreste kommer rotten igen. Men far og Asger får sig en god snak, og så er det som om, rotten forsvinder. En bog i forfatterens sædvanlige velskrevne stil, en bog, som fint tager fat om et velkendt emne. Illustrationerne er anderledes, skitseprægede, meget enkle illustrationer, i en løs barnlig streg, personer med store hoveder, næser, øjne og tænder. Der er masser af liv, udtryk og bevægelse i tegningerne, som fint spiller op til teksten. En historie som helt sikkert vil sætte tanker i gang, både hos den lille og den store læser! En bog for målgruppen, de 4-7-årige - og deres voksne.