Det skrøbelige menneske i kamp mod naturkræfterne er temaet i den spektakulære nyfortolkning af Godzilla-figuren. Fra 15 år.
Forskeren Joe Brody mister sin kone under nedsmeltningen af et japansk atomkraftværk i 1999. Her 15 år efter sørger han stadig over tabet, og han er sikker på at han har ret i sin tvivl. Sammenbruddet skyldtes ikke et jordskælv, men han kan ikke overvise nogen om sine teorier. Men både han og sønnen Ford oplever den virkelige årsag: ikke en Godzilla, men en muto, der udklækkes næret af radioaktiv energi.
Siden Toho-studiernes første Godzilla-film fra 1954 er der lavet over 30 film om det atomfødte monster, de fleste af ringe kvalitet. Den seneste Hollywood-fortolkning fra 1998 imponerede langt fra. Den nye opdatering af den klassiske figur er instruktøren Gareth Edwards' anden film efter det flotte gennembrud Monsters. Her gjorde han monsterfilmen til en allegori om illegal indvandring, hvor Godzilla refererer til økologi og naturens balance.
Det er en teknisk imponerende monsterfilm, der leverer den underholdningsmæssige vare. Fortællemæssigt økonomiserer Edwards genialt ved at køre på det uvisse og først et godt stykke inde i filmen introducere den over 100 meter høje Godzilla. Det lykkes ham at gøre filmen meningsfuld ved at kæde historien sammen med nutidens klimaproblemer, hvor Godzilla bliver den frelsende engel. Historien om Ford og hans bange kone har til formål at lægge følelser ind, men bliver for patetisk i forhold til katastrofen.