Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Gok


Beskrivelse


Pegebog om bondegårdsdyr med masser af træk-ud-flapper, pop-up-sider og ting at røre ved som f.eks. en hestemanke og en dunet and. Hvis du trækker en flap ud, kan du være med til at malke en ko.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2012

af

af

Marianne Agger

d. 30. okt. 2012

På bagsiden står, at denne udgivelse er en herlig oplevelsesbog til de små. Jeg tror, de fleste - uanset alder - vil synes, at bogen er rigtig underholdende ligesom Van Fleets tidligere bøger. Men idet det er en pegebog med tykke papsider, vil børn mellem 2 og 4 år være den primære målgruppe. Bogen spåes at blive yderst populær.

Stilen fra Van Fleets forrige bøger Vov, Hoveder og Sjove dyr, fortsættes i denne udgivelse. Det er en skæg og ualmindelig fin pegebog med mange træk-ud-flapper, pop-up sider og pels at røre ved. Bogen fokuserer på gængse bondegårdsdyr som heste, grise, køer, får, ænder, geder og høns. Der er otte opslag med flotte farvefotografier af dyr i forskellige størrelser og aldre. Baggrundsfarven er hvid, så fotografierne står klart frem. Der er en kort forklarende tekst til billederne. Der står fx, hvad dyrene siger og hvilke dyr, der er mødre, fædre og unger. Så der kommer lidt fakta ind, selvom det ikke er det, bogen synes at fokusere på. Træk-ud-flapperne får dyrene til at bevæge sig, og en af flapperne gør, at en ko bliver malket. Papsiderne virker robuste nok, men træk-ud-flapperne har muligvis en kort levetid.

Der findes rigtig mange pegebøger med dyr. Især mange med bondegårdsdyr, og en del af dem er "rør og føl"-bøger som fx Crawfords På gården. Jeg synes, denne her skiller sig ud ved at være ekstra sjov med dens forskellige effekter.

Skøn pegebog med rigtig meget underholdning. Og så bliver man lidt klogere undervejs.