Portræt af den israelske premierminister Golda Meir og hendes indsats under Yom Kippur-krigen i 1973, hvor Egypten og Syrien indledte et overraskelsesangreb på Israel. Filmen vil både interessere seere af historiske dramaer og stærke kvindeskildringer.
I 1973, fire år efter at Golda Meier blev valgt som premierminister, igangsætter Syrien og Egypten et overraskelsesangreb på Golanhøjderne og Sinai-halvøren. Overmodige efter sejren i 6-dages krigen og splittet internt, træffer både kabinettet og Golda en række tvivlsomme beslutninger, der medfører store tab på begge sider. I et kapløb mod tiden og Goldas egen fremskredne lymfekræft forsøger begge parter at få en fredstraktat i hus. Filmen klipper mellem Yom Kippur-krigen, som dagene siden blev kaldt og Agranat-undersøgelsen i 1974, der skulle fastslå om Goldas dispositioner var rigtige.
Overbevisende præstation af Helen Mirren, der bærer en sammensat film. En gennemført 70’er-setting, hvor alt er gulbrunt og en del autentiske klip skaber en realistisk og troværdig stemning, men det er ikke helt let at forstå de mange krigstekniske diskussioner og portrættet af Golda Meir virker en smule ensidigt. Konflikten er også farvet af den israelske fortællestemme, hvilket efterlader et indtryk af en lettere unuanceret skildring af en meget kompleks situation.
The Iron Lady skildrer den kvindelige premierminister Margaret Thatcher. Thirteen days skildrer de politiske tiltag under Cuba-krisenJernladyenThirteen daysThe Iron Lady skildrer den kvindelige premierminister Margaret Thatcher. skildrer de politiske tiltag under Cuba-krisen.