Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Golems øje


Beskrivelse


Fantasy. Troldmanden Nathan på 14 år skal - hjulpet af den selvbevidste djinn Bartimæus - optrævle en oprørsbevægelse. Samtidig dukker en dødsensfarlig Golem op i London, og det ser sort ud for Nathan.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2004

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 15. nov. 2004

I 2. del af Bartimæus trilogien er troldmanden Nathan nu blevet 14 år og er avanceret til indenrigstjenesten, hvor han skal optrævle "Modbevægelsen", almindelige menneskers oprør mod de troldmænd, der regerer England. Samtidig vækkes en Golem, der bliver styret af en højtstående troldmand, til live, og den skaber ravage i London og er med til at styrte Nathan i unåde. Som i første bd. er det Nathans tjenende ånd den rapkæftede dæmon Bartimæus, som optræder som bogens jeg-fortæller. Vi følger gennem hæsblæsende og dramatiske begivenheder Nathans langsomme fald fra at være alles yndling til, at han næsten bliver tilfangetaget. Alt løser sig dog til slut, og der lægges op til fortsættelse. Bogen er opdelt i afsnit, hvor vi skiftevis ser tingene fra bestemte hovedpersoners synsvinkel - Bartimæus' afsnit med ironiske fodnoter - hvad der giver den spændende historie et varieret og levende præg. Vi får et troværdigt portræt af hovedpersonerne: Nathan, mere og mere selvisk, Kitty, hans menneskelig modstykke, der ikke svigter idealerne, og midt i det hele den 5.000 år gamle Bartimæus, der har set det hele før. Hertil føjes en god portion humor og ironi, der ikke gør bogen til ringere læsning. Et godt bud på fantasy for fans fra ca. 12 år.