Den tasmanske forfatter, årgang 1961, fik Commonwealth Writers Price for denne sin tredje roman, første på dansk. William Buelow Gould idømmes i 1825 49 års fængsel for bedrageri og sendes til straffekolonien Sarah Island i Tasmanien, som er meget tæt på at være et helvede på jord. Goulds talent for at male letter hans tilværelse en smule af og til, især da han af feltlægen bliver sat til at male de forskellige fiskearter, der findes i farvandet. Efter feltlægens grusomme død spærres han igen inde og nedskriver sine erindringer, der næsten 200 år senere dukker op i et gammelt møbel for kort efter at forsvinde igen, men finderen beslutter at rekonstruere teksten. Romanen er en grufuld fortælling om menneskelig ondskab og fornedrelse, venskaber, kærlighed eller det, der ligner og meget mere. Med danske briller har den den sløjfe, at Jørgen Jürgensen, der udødeliggjorde sig som kortvarig konge over Island, spiller en ikke ubetydelig rolle. Det er ikke en nem roman at gå til og den stryger absolut ikke læseren med hårene. Et af de store spørgsmål er, hvorvidt man kan stole på en svindler som Gould, og til det sidste er der tvivl om hans egentlige identitet, så der er godt med udfordringer til låneren, der gerne søger nye litterære veje.