Bøger / skønlitteratur / roman

Grå bier


Beskrivelse


Biavleren Sergej og hans eneste nabo Pasjka kan ikke fordrage hinanden. Da krigen tager til, tager Sergej til Krim med sine bier, for at de kan indsamle honning i en by uden krig.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2019

af

af

Sanne Mendel

d. 10. jan. 2019

Stemningsfuld roman om biavleren Sergej og hans eneste nabo, ærkefjenden Pasjka. De bor i en grå zone i Østukraine, hærget af krig. De kan ikke fordrage hinanden, men kan heller ikke undvære hinanden, da Sergej begiver sig ud på en lang rejse til Krim. For læsere af stemningsfulde og eftertænksomme romaner.

Sergej og Pasjka er de eneste beboere i landsbyen Mala Starohradovka og bor på hver sin gade, henholdsvis Leningaden og Sevtjenkogaden. Sergejs kone og datter har forladt ham for år tilbage, og han tænker jævnligt på dem og på fortiden, på dengang da alt var godt. Han og Pasjka er gamle fjender fra skoletiden og kan ikke fordrage hinanden. Men de er samtidig afhængige af hinanden, da ingen af dem har andre at tale med. Men en dag beslutter Sergej, at hans bier skal indsamle honning i et landskab uden krig. Han pakker derfor sine bistader og få ejendele og kører til Krim. Det bliver en rejse med dramatiske begivenheder, og han og Pasjka opdager, at de også har et særligt venskab.

Det er en anbefalelsesværdig roman, som er helt sin egen og som har mange lag. En rigtig god og velskrevet roman.

Ønsker man at læse en anden roman, som også har et russisk og ukrainsk fokus, så kan bogen Alt bliver oplyst anbefales.


Kristeligt dagblad

d. 16. mar. 2019

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 16. mar. 2019


Weekendavisen

d. 25. jan. 2019

af

af

Jørgen Herman Monrad

d. 25. jan. 2019