Bøger / skønlitteratur / digte

Gråbjergsang


Beskrivelse


Digte. Samling, hvor en slags depressiv indre rejse symboliseres af et gråtonet bjerg af stilstand, hvorfra digteren skriver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 28. jan. 2013

Målgruppen er lyriklæsere, der søger spændende anderledes ny nordisk lyrik.

Linus Gårdfeldt er en ung svensk digter (f. 1981). Han debuterede på svensk i 2009, og debuten Men gulvet har ingen mund kom på dansk i 2011. Den nye ordknappe, men bestemt ikke ordfattige, samling, består af 149 linjer spredt over 78 sider. Formmæssigt er 2 linjer placeret midt på siden samlet til en lang fortælling. Digter-jeget er på rejse til et "gråbjerg" i psyken, måske et billede på en depressiv tilstand, der let forståeligt for os alle sikkert kan føles som et bjerg af en gråtonet masse, en stilstand, man enten skal over eller igennem. Inde fra dette bjerg runger strofer som denne: "Jeg sidder i mørket/ Alt omkring mig er mørke/ Jeg skriver direkte ud i mørket". Han fortsætter: "Genstand efter genstand går løs/ Jeg orker ikke at bøje mig ned og samle alt det afrevne op/ Jeg lader det være/ Jeg lader det ligge." Der spores også stemninger lånt fra eventyrets verden: "Trolden danser, danser/Deres ansigter lyser, deres ansigter oser".

På samme forlag serien Serie V, hvor Gårdfeldts debut Men gulvet har ingen mund indgår. Af nærværende bog fremgår det ikke umiddelbart om den er en del af samme serie. Andre nyere svenske og norske digtere er fx også Tomas Espedal med Ly og Stinne Storm med Edens.

Fin lille samling, der interessant og vellykket præsenterer ny nordisk lyrik. Bør fortjent finde plads på i det mindste større bibliotekers lyrikhylde.